Alt om Finland - Vinterferie for vovehalse

Isbadning, snescooterræs og vilde køreture med såvel rensdyr som slædehunde er blot nogle af de mange udfordrende tilbud i Iso-Syöte i finske Sydlapland.

Det er sidst på eftermiddagen, og vi sidder på vores drabelige snescootere et lille stykke fra hotel Isosyöte. Solen står allerede lavt på horisonten og oplyser himlen i et mægtigt rosarødt og gyldent lys. Jeg mærker forventningen hos mig selv og blandt de 11 andre deltagere, der er ved at spænde hjelmene over elefanthuerne, der gerne skal sikre mod varme og styrt. Vi har alle store flyverdragter på med flere lag tøj indenunder samt store støvler med mindst to par sokker i.

De forreste i rækken gasser op, og langsomt begynder feltet at trille af sted. Jeg kører midt i flokken, der slanger sig fremad på en lang række. Vi kører ind gennem et skovområde, hvor sneen ligger tykt på de spredte graner og får dem til at ligne menneskeskikkelser. Scooternes spor drejer ofte, så jeg mister orienteringen, og vi sætter farten op.

Ham, der kører foran mig, er vant til at køre motorcykel, og han håndterer sin scooter sikkert og vovemodigt. Jeg er mere forsigtig og har svært ved at holde hans høje fart. Senere forsvinder slangen bag mig – og jeg føler, at jeg kører helt alene i min hvide verden. Det er vildt og grænseoverskridende at køre i ødemarken.

Da vi skal krydse en stor hovedvej, følges vi alle ad igen, og giver signal med hænderne, så alle ved, hvad vej vi skal køre. Ingen kan nemlig høre noget pga. drønet fra scooternes motorer. Der er heldigvis indbygget varme i styret, ellers ville jeg fryse om hænderne – trods mine to par handsker. Vel ovre på modsatte side af vejen – her kører ikke mange biler, men vi møder da nogle – kører vi videre igen.

Lidt senere på den flere timer lange køretur skal vi op ad en stejl bakke, hvor skiliften ellers kører om dagen. Vi giver scooterne gas og suser ubesværet opad og opad mod toppen af bakken. Fra toppen er en utrolig udsigt over det snedækkede landskab under os – fyldt med træer og pister. Solen er nu næsten gået helt ned, og efter en pause vender vi tilbage til hotellets varme reception.

Næste dag besøger vi den lokale rensdyrfarm, som ligger 18 kilometer fra hotellet. Ejeren hedder Virkkunen, og han brænder for livet med rensdyrene. Vi kigger os lidt omkring i området. Rensdyrene har en stor indhegning at boltre sig i, og trods de cirka 20 graders frost, der virker nærmest lammende på os besøgende, trives de fint i kulden. Da vi har set dyrene og kigget på det gamle værktøj, som har været i Virkkunen-familiens eje i mange år, er det tid til en slædetur.

Rensdyr er normalt sky overfor mennesker, men med den rette overtalelse – læs: mos, som de nyder at æde – kan vi alle få lov at køre med på slæden. Den store rensdyrhan spændes for, og vi får selv lov at styre slæden to og to. Det er en kort tur på få minutter rundt ad en afmærket sti. Der er fart over feltet, men efter at have taget turen en fem-seks gange kan vi se, at rensdyret trænger til et velfortjent hvil.

Bagefter bliver vi inviteret ind i ejerens hjem på farmen, hvor der er hyggeligt og varmt med åben ild og servering af kager og kaffe. Han fortæller om sin hverdag med rensdyrene, som alle har navne, og som opdrages med kærlighed og respekt. Farmen er en familietradition, som han gladelig fører videre. Vi takker pænt for besøget og drager videre mod slædehundefarmen.

Da vi når frem til hundene, gør de, som gjaldt det deres liv. Alle hundene vil ses og høres, så larmen er ubeskrivelig. Vi hilser på de glammende dyr, der allerede er gjort klar og placeret ud for den slæde, de skal trække. Vi stiller os op på slæderne, holder godt fast i den øverste kant, og da hundene bliver spændt fast deres tøjr, farer de af sted.

Vi stryger af sted over enge og gennem tætte små skovområder. Hundene kender hinanden godt i spandet, førerhunden leder an, og i høj fart tier de helt stille. Deres små stærke kroppe giver alt, hvad de har i sig, og det er tydeligt, at de nyder strabadserne.

Det er en anderledes måde at opleve naturen og meget mere stille end turen på snescooterne. Som uøvet har man dog travlt med at holde øje med hundene og sørge for, at deres liner ikke snor sig sammen, og at man selv bliver stående sikkert bag på slæden. Når det går ned ad bakke, kan farten blive for høj, så hundene kan risikere at få slæden ned over sig. Derfor bør man hele tiden være på mærkerne og klar til at træde på fodbremsen.

Efter en god halv time over frosne søer og snelandskaber, er det tid at vende snuden hjemad mod slædehundefarmen og sige farvel til vores trofaste trækdyr.

Højdepunktet for turen er, da jeg står foran et hul i en tiliset sø, som det forventes, at jeg da lige hopper i! Vi er ankommet til Hanhilampi Wilderness Camp, en lille halv times kørsel fra hotellet. Her er der vægt på krop og velvære, som det sig hør og bør på finsk.

Campen består af en bjælkehytte med åbent ildsted, et bjælkehytte-toilet, som ligger lidt væk og en røgsauna. Vi starter med tur i saunaen. Vi kaster vand på nogle opvarmede sten og en massiv varme breder sig. I finsk sauna sveder man på en helt anden måde end i en typisk elektrisk sauna. Som krydderi kan man piske sig let på ryggen med bløde bøgegrene – det er finnernes svar på massage.

Efter at have siddet så længe, at jeg nær får et hedeslag, er det tid til at vove mig ud i kulden (minus 20 grader) og forsigtigt sænke mig ned i søen, mens jeg holder fast i en stige. Jeg bliver kun nede et sekund, inden jeg hejser min krop op igen. Det går hurtigt, og jeg når dårligt at registrere, at jeg har været i.

Efter et bad drager vi op til bjælkehytten og slutter af med endnu en finsk specialitet; rensdyrgryde med kartoffelmos, tyttebær og syltede agurker.

Blue1 flyver direkte til Oulu i Finland fra København. Check priser på www.blue1.dk eller gå ind på www.vagabond.info, klik på Flybilletter i venstre menu, og check de laveste priser med plads. Fra Oulu er der to timers kørsel til Iso-Syöte.

Hotellet ligger naturskønt på områdets højeste punkt med panoramaudsigt over pisterne. Af faciliteter er en 14 meter lang swimmingpool og moderne saunaer.

Hotellet råder også over 20 bjælkehyttelejligheder af varierende størrelse og pris. Her kan en eller flere familier bo sammen – og være helt tæt på naturen. Lejlighederne har stue med pejs, køkkenafdeling, soveværelse, badeværelse med sauna og terrasse/balkon med udsigt til pisterne.

Ski Bistroen Romekievari ligger for foden af pisterne under Hotel Isosyöte. Til frokost kan man holde en pause fra skiløbet og alligevel være lige ved pisterne. Om aftenen er der fondue på programmet i den rustikke restaurant med fritliggende bjælker og åben kamin.

Er man for udmattet efter en lang aktiv dag til at tage ud og spise, kan hotel Isosyötes restaurant Panoraama godt anbefales. Her er plads til 150 spisende, og man får et godt måltid i internationalt tilsnit, uden der er ikke langt hjem. Slut aftenen af med et besøg på Snapsi bar.